123strik.dk - en blog om strik, garn og livet i almindelighed
NYHEDSBREV
Weblog
- Arkiv (weblog)
Strikkegalleri 2007
Strikkegalleri 2006
Strikkegalleri 2005
Strikkegalleri 2004
Strikkekalender
Strikkeråd
Pindestørrelser
Garntykkelser
Omregning af mål
Nordiske strikkeblogge
Links
Webmaster ;-)
Projekt 365
August 2008
Juli 2008

<- Sommer 2009| Vinter 2009/2010 ->

Efterår 2009


3. november - Som tiden dog flyver

Uha, det er altså svært at nå bloggen her, for når Rune sover, så gælder det om at få arbejdet. Det er jo charmen ved at være selvstændig, hjernen har stadig noget at tage sig til, for barsel er kun noget man holder på deltid ;-). Men det bliver da til mere barsel end arbejde, så arbejdet - ja det bliver mest til brandslukning, ala vi når i dag, hvad vi burde have gjort for længst. Men alt i alt trives vi alle sammen. Rune er blevet en stor snaksagelig baby, og det er jo bare skønt.

Lidt håndarbejde er det da også blevet til, for i weekender gemmer jeg som regel arbejdet helt væk. Først blev Runes babytæppe færdigt, og det bliver flittigt brugt i vuggen, i bilen når vi kører til Møn eller bare til hygge i sofaen.

Opskrift: "Forårstæppe" - egne opskrift.
Pind: 5 mm
Garn: Det meste af 12 nøgler, dvs lige i underkanten af 600 g Indiecita i farve 228, 225, 237 og 221.
Strikket til: Rune

Og så er det blevet til to par blebukser mere. Og i det ene par har jeg leget med Filcolana nye håndfarvede alpacagarn.

Opskrift: "Curly Purly" Blebukser af Marnie Ann Joyce (gratis opskrift).
Størrelse: Medium (de blå) og large (de grønne).
Pind: 3, 3½ og 4½ mm.
Garn: Mellem 50 og 100 g. De blå er strikket af Peruvian Highland Wool fra Filcolana (i farve 228), og de grønne i New Zealand Lammeuld (farve 124) og Indiecita (Håndfarvet farve 507). (En tråd af hver, ribben dog med to tråde lammeuld).
Strikket til: Rune.

I går holdt de allerhelgensfest i Askes børnhave, og da diverse mærklige væsner, var velkommen denne dag, syede jeg en "dragehat" til ham i weekenden. At den skulle være sort, har Aske selv valgt, for sort er sejt :-D.

Mønster: Gratis mønster fra Ottobre, tilhøjet en dragekam.
Størrelse: str 48 cm.
Stof: Jersey og rib fra Skipper Stoffer og en rest grøn bomuld fra den pusletaske jeg syede i sommer.
Syet til: Aske.
Tilfredshed: Overraskende god pasform - og Aske havde en dejlig dag i børnhaven, så det...

Skriv en lille kommentar


29. september - Dobbelthage og smilehuller på knæene

Det eneste håndarbejde, det bliver til i øjeblikket, er amning ;-). Rune - som lillebror er kommet til at hedde - har fået de lækreste store suttemuskler på kinderne, anlagt dobbelthage samt smilehuller på knæene. Og når han ikke dier, ja så er han vågen en stund, eller også tager han sig en lur i sin babyhængekøje, hos mor i viklen eller på maven af sin far. Jo han skal nok blive stor og stærk den lille.

Et par undertrøjer blev det til lige inden Rune blev født - og han har haft dem på siden... (På skift ;-)

Opskrift: "Babyundertrøje" af Ruth Sørensen (gratis opskrift).
Størrelse: 0-3 mdr (maskeantal til størrelse 0 mdr, alle længdemål til størrelse 3 mdr.
Pind: 3 mm
Garn: 22 g NZ Lammeuld i farve 228 (ny farver, kommer i snart i butikken) og 22 g i farve 110.
Strikket til: Rune

Og tusind tak for alle lykønskningerne.
Jeg håber snart, at jeg er tilbage med lidt håndarbejde... Ellers må I nøjes med babybilleder ;-)

Skriv en lille kommentar


8. september - Et styk lækker baby

Søndag aften besluttede Ærten, at der var blevet for trangt i maven. Jeg havde haft plukveer, som kunne mærkes, men ikke gjorde ondt flere gange i løbet af søndagen. Da jeg lagde Aske til at sove begyndte veerne at bide lidt mere, men der var stadig god tid imellem, men jeg var dog ikke længere i tvivl om, at vi nok havde et barn mere, inden det blev morgen. I løbet aftenen går veerne fra at være uregelmæssige veer, til at være veer konstant, og da jeg ikke er tryg ved at være hjemme længere, kontakter vi fødegangen. Inden farfar, som ellers er her meget hurtigt, kom, når jeg at kaste op, og vandet går, og jeg får lidt pressetrang. Vi ankom til Riget klokken 1.10 og 1.31 kom lillebror til verden.

Det var måske nok ikke verdens langsomste fødsel, men jeg følte faktisk jeg havde mig selv mere med denne gang. Jeg fik lov at føde i den stilling, jeg synes var mest behagelig, og "klarede det selv" uden indblanding fra læger. Kun med Mads og jordmoderen der. Det var fedt.

Lillebror er jo, ud over at være en lækkermand, ganske som sin storebror, en stærk lille baby på 4050 g og 53 cm.

Vi havde ønsket at føde ampulant, og heldigvis gik alt så fint, at vi i går morges kunne tage hjem, efter at have sovet et par timer. Billedet er taget i sengen på fødestuen, i det første blide morgenlys. Da vi kom hjem ved 8-tiden, var Aske lige vågnet, og klar til at hilse på sin lillebror. Det var helt perfekt.

Skriv en lille kommentar

<- Sommer 2009| Vinter 2009/2010 ->


Søg på 123strik.dk

Om...
Mor til to skønne drenge fra 2006 og 2009. I fritiden slapper jeg af med husmoderlige sysler som strik, syning, madlavning og bagning mm. Når jeg arbejder, sælger jeg garn. I 2009 overtog jeg Filcolana, der sælger garn engros.

Følg mine WIP på Ravelry