123strik.dk - en blog om strik, garn og livet i almindelighed
NYHEDSBREV
Weblog
- Arkiv (weblog)
Strikkegalleri 2007
Strikkegalleri 2006
Strikkegalleri 2005
Strikkegalleri 2004
Strikkekalender
Strikkeråd
Pindestørrelser
Garntykkelser
Omregning af mål
Nordiske strikkeblogge
Links
Webmaster ;-)
Projekt 365
August 2008
Juli 2008

<- Marts 2005 | Maj 2005 ->

April 2005


29. April - Billeder fra strikkecafeen i Madrid

Så har jeg fået skannet billederne jeg tog på Strikkecafeen i Madrid. Pigerne vil ikke have deres ansigter på nettet, men hænder og strikketøj er i orden. Derfor disse lidt sjove beskæringer af billederne ;-). Jeg håber I alligevel kan få en lille fornemmelse af arrangementet. Strikkegruppen har i øvrigt deres egen blog på spansk - ved hjælp af Google er den her oversat til engelsk.

Gruppen mødes på en cafe i det centrale Madrid. Cafeen er valgt efter af have prøvet en fem-seks forskellige. Og hvorfor er valget så faldet på netop denne cafe? Jo det er den der har de bedste stole at side og strikke i ;-). Så mens snakken går på en blanding af spansk og engelsk - sidsnævnte for min skyld, læse der i strikkeblade og - bøger, og der nydes klod isthe og andet godt fra cafeen.
Men strikketøjet kom også frem. Som jeg har nævnt tidligere strikkes der på nogle meeeget lange strikkepinde, hvor den ene af dem holdes fast under højre arm. Jeg lånte par pinde for at prøve, og helt ærligt, så er det ikke så nemt lige at gøre. Nogle af de fremmødte strikkere havde vist aldrig set "vores" (continental) måde at strikke på, så vi oplevede alle lidt nyt. De spanske strikkere er heller ikke meget for rundpinde og strømpepinde, for de er begge meget svære at holde fast under armen... (Måske de kan bruge en meget lang rundpind, der kan nå hele vejen rund om kroppen :-D)
Og ganske som mange i mange andre lande holdes garnet i højre hånd og "kastet" rund om pindne.
Gruppen har en tradition med at fotografere de fremmødte projekter, og den hoppede jeg selvfølgelig med på. Det røde og grønne strikketøj er forskellige mønstreprøver. Det mørkeblå er starten på en bluse i Rowans denim. Strømpegarnet bliver til en sok! Og den lilla "klump" er mit strikketøj (En Frejataske (se under 4. august) - jeg har jo for længe siden lovet at skrive opskriften ned, og nu er den altså på vej.)
Og så havde Lia lavet dette flotte Kiri-sjal af bomuldsgarn købt i Stockholm...

And for the Girls in the Madrid Knitting Groupe: Thank you so much for a lovely evening. If I where living in Madrid, I would defently join you every time. If any of you comes to Copenhagen, please let me know ;-).

Skriv en lille kommentar


27. April - Garn fra min 3. hemmelig ven og fra madrid

Så har jeg taget billeder af garnet jeg fik i går af min 3. hemmelige ven og af det jeg købte i Madrid.

Det grønne/hvide har jeg fået af HV Elisabeth fra någonstans i Sverige ;-). Tusind tak for det Elisabeth. Det er et lækkert Italiens uldgarn. Elisabeth foreslår jeg strikker et par vanter af garnet, og måske gør jeg det - eller også strikker jeg en hue. Jeg har et vævet sjal i de farver, og jeg tror det ville være alletiders med en hue der passer til.

Det mangefarvede garn er mit garn fra Madrid. Det er tre 100 g nøgler i ren bomuld. Jeg kan ikke lade være med at tænke farvestårlende sommer-Clapotis, men jeg ved det endnu ikke helt. Garnet er af mærket "Katia", der er et større spansk garnfirma.

Skriv en lille kommentar

25. April - En lille reportage fra garnshopping i Madrid

Fra onsdag til søndag har jeg været på besøg hos en af min kæreste gamle gymnasiekammerater der bor i Madrid; og fredag var jeg så på rundtur til nogle af Madrids garnforretninger. Mads deltog heltmodigt på turen og agerede trofast fotograf, hvorfor jeg nu kan bringe en lille fotorapportage...

Henad klokken 17 forlod vi Parque del Retiro, hvor vi netop havde siddet og fået øl og is i solen. Når man shopper i Madrid skal man lige være forberet på anderledes åbningstider. Der er åbent fra 10 til 13 og igen fra 17 til 21! - Der holdes Siesta om eftermiddagen. Urraca havde hjulpet med adresser, så det var bare at kaste sig ud i det. Vi startede med en tur med metroen til Puerta del Sol
På vejen til den første garnforretning kom vi forbi noget, der må være den spanske udgave af Panduro Hobby. Der var alt muligt forskelligt inkl. lidt garn. Men prøv lige at se; hvornår har butikkerne set sådan ud i Danmark?
I næste butik, fandt jeg lidt spanske strikkeblade ala Drops, og så måtte der jo handles. Og Visakortet blev tjekket grundigt. Jeg forviste billed-id (man ser jo brandgodt ud på det kørekort, man fik da man var 18), indtastede pinkode OG skrev under på kvitteringen. Jeg har aldrig været ude for så meget sikkerhed! Men jeg bestod og fik mine strikkeblade med mig.
Så nåede vi til den første rigtige garnforretning Lanas Sixtos (Calla Atocha 9). Og som I kan se lover det jo godt.
Garnet skal selvfølgelig studeres. Langt det meste garn er der i akryl i, og det har jeg jo en vane med at gå udenom. Men jeg fandt et farvestrålende bomuldsgarn, som jeg måtte have lidt med af, endnu et blad med opskrifter, og et par af de lange spanske strikkepinde (40 cm), som kom ned i rygsækken. Al kommunikation foregik på tegnsprog, jeg kunne ikke spansk og de kunne ikke dansk (eller engelsk).
Butikken er i øvrigt grundlagt i 1923, og det er tredie generation der i dag har butikken. Interieuret er ikke ændret siden grundlæggelsen, hvilket gør butikken endnu mere charmerende.
Efter lidt shopping i en skobutik m.fl og en øl i en stille sidegade, tog vi igen turen med metro. Jeg skulle bare lige finde ud af hvilken....
Og hvor var der så lige den butik lå henne?
Jo der var den. De Puntillas på Calle Garcia de Parades 34. Vi er her fordi de skulle have Noro, Colinette, Debbie Bliss mm. Jeg var lidt nysgerrig for hvordan de spanske priser var.
Priserne var lidt billigere end i DK, men tilgengæld havde de for det meste kun en farve af det pågældende garn. Jeg forsøgte at spørge til, om de havde flere, men det var ikke så nemt - jeg kan jo desværre ikke spansk. Jeg købte ikke noget, men det var selvfølgelig sjovt at se butikken. Læg mærke til at der kun ligger et nøgle af hvert garn fremme, det har jeg aldrig set i en dansk forretning. På den måde er der jo plads til meget garn, men jeg kan nu bedre lide den ro det giver på hylderne, at der ligger flere af hver.

Der er mange flere garnbutikker i Madrid, men dem må jeg have tilgode til en anden gang... Jeg tog selv billeder da jeg var på strikkecafe, men da mit spejlreflekskamera stadig bruger film (måske det kan blive konverteret til et digitalt en dag *drømme, drømme*), må I vendte med at se dem til jeg får filmene tilbage fra fremkaldelse... Så mere Madrid senere på ugen, hvis I ikke allerede er blevet trætte af af læse om det ;-)

Skriv en lille kommentar


22. April - En lille hilsen fra Madrid ;-)

Jeg synes bare lige jeg ville sende jer et "postkort" fra den spanske hovedstad, hvor jeg i øjeblikket er på ferie.

Kære Alle
Vi nyder det dejlige vejr - det er som en tidlig dansk sommer (18-25 grader). Vi kigger på kongeslotte, parker og alverdens bygninger. I går var jeg på strikkecafe med fire spanske kvinder, en italiener og en amerikaner. Hyggeligt, og så fik jeg set den spanske måde at strikke på: Som i England holdes garnet i højre hånd - og "kaste" rund om pinden. Som en ekstra lille fiks spansk detalje, er pindene meeeget lange og den ene holdes fast under højre arm... (Billeder følger når jeg er tilbage i KBH). I dag står på endnu en turistdag i staden, og så håber jeg på lidt garnshopping i et par spanske garnforretninger, jeg har fået adresser på.
Kh Nanna

Skriv en lille kommentar


18. April - Færdig FBS og påbegyndt montering

Jeg lovede lige et billede af Flower Basket Shawl, når det ikke længere var spændt ud. Nogle af jer af spurgt til garnet, og jeg har brugt strikkebodens alpakauld (Den på hjørnet af Fiolstræde og Krystalgade, KBH K), som jeg har fået af Hanne S. Tusind tak for det Hanne.

Også er jeg kommet ind i en lille stime af projekter, der er ved at være færdige. Jeg er ved at sy ærmerne i min bluse i 123 Silk Tweed sammen. Jeg er spændt på den - det er min første bluse uden opskrift...

Skriv en lille kommentar


16. April - Det var en lørdag aften...

Og mit lyseblå Flower Basket Shawl er blevet færdigt. Ikke færdigt til at tage på, men jeg har lige spændt det ud - og det synes jeg selvfølgelig lige, jeg ville vise frem her i bloggen ;-)

Der er kun gået 141 g alpakauld til sjalet, så jeg er faktisk lide overrasket over, hvor stort det egentlig er blevet, nu da det er spændt ud. (Det er spændt ud på en gammel madras - så I har en fornemmelse af størrelsen.) Opskriften lyder på en gang "Upper Flower Basket" (to gange mønstergentagelse i starten), syv gange "Lower Flower Basket" (en gang møsntergentagelse) og en gang "Edging" (kant) til sidst. I mit sjal er det blevet til 12 gentagelse af "Lower Flower Basket" i stedet for syv. Jeg havde sikkert lavet en 13. gang, hvis det ikke var fordi, jeg ikke havde mere garn. (Jeg endte med at have 9 g tilbage, og der gik ca. 15 g garn til de sidste lange mønstergentagelser.)

Et herligt projekt, jeg sagtens kunne finde på at kaste mig over en anden gang. Billeder af sjalet uden opspænding, følger selvfølgelig når det er tørt...

Skriv en lille kommentar


12. April - Flower Basket Shawl

Tusind tak for alle jeres søde kommentarer til Charlotte d. II. Man skal da bare vise lidt frem i sin blog, hvis man har en dårlig dag ;-). Faktisk blev jeg så opmuntret, at jeg straks "kom til" at starte på et nyt hulmønster...

Det der lige nu mest af alt ligner en lyseblå æggebakke på hovedet, skulle gerne blive til "Flower Basket Shawl"(fra Interweave Knitting - Fall 2004). Jeg har prøvet at spænde det lidt ud, så I kan se mønsteret. De fleste af jer, har jo nok set det før, for det ville være synd at sige, at jeg er den eneste der strikker det ;-). Som så mange andre vil jeg gerne lave det lidt større end opskriften foreskriver, og det bliver i hvert fald ikke noget problem, da jeg allerede har strikket det så stort, som designeren synes det skal være - og kun brugt 50 g af mine 150 g lyseblå alpakauld.

Skriv en lille kommentar


8. April - Miss Charlotte den II...

Hun virker så uskyldig, når hun kommer af pindene - men når hun så fylder en hel madras under "blokning" begynder man at fornemme hendes prægtighed. Og jeg er blevet ganske tilfreds med hende. Den hvide uld får det hele til at ligne kniplinger en smule...

Charlotte den II er strikket i råhvid alpakauld (360 m/100 g) efter mønster fra Koigu. Da garnet er tyndere end "originalgarnet" er hun strikket på pind 3,5 mm, og jeg har valgt at lave to mønstergentagelser mere end opskriften foreskriver (12 i alt).

Jeg startede tilbage i oktober, så det har taget lidt tid, inden hun blev færdig. Selv om man kan mønsteret udenad, er man alligevel nødt til at koncentrere sig en del, for at få maskerne til at ligge nogenlund rigtig. Så det er et strikketøj, man tager frem når man er i et særligt humør ;-) Men faktisk har jeg allerede nu rigtigt meget lyst til straks at kaste mig over "Flower Basket Shawl"(fra Interweave Knitting - Fall 2004) - jeg har noget lækkert lyseblå alpacauld liggende, som jeg har fået af Hanne - tror det ville være rigtigt lækkert til sjalet.

Skriv en lille kommentar


7. April - Nyt Knitty...

Så er det nye Knitty "på gaden" - der denne gang byder på soltoppe, tasker, nederdel og lampeskærm! - skynd dig at kigge forbi...

Skriv en lille kommentar


6. April - Der frynses...

Jeg synes tit jeg læser rundt omkring i de forskellige blogge, at folk synes det er meget besværligt at sætte frynser på sjaler. Jeg synes egentlig det er lidt hyggeligt, og slet ikke så besværligt endda. Nu ved jeg jo ikke hvordan i andre gør det, men jeg har lavet en lille billedserie, bare lige for at vise hvordan jeg gør det.

Først vikles der en passende mængde garn om noget solidt - her er det Politikkens visuelle håndarbejdsbog, der er taget i brug ;-). Tricket er selvfølgelig, at finde noget der giver frynserne den ønskede længde. Husk at uld er elastisk, så hvis det er uldne frynser der skal laves, skal det der vikles om, være lidt større end frynsernes ønskede længde. I følge opskriften skal frynserne være 41 cm lange, så bogen, der måler 46 cm i omkreds, er fin, da frynserne er i alpakauld. (Det er lidt ligesom, at det er svært at sælge elastik i metermål...)
Så klippes frynserne op...
og er nu klar til...
at blive delt i små "frynsebundter"
Og til sidst blive sat på sjalet ;-)

Skriv en lille kommentar


4. April - Webstrik-Strik-In hos Lise ;-)

Engang imellem bliver der holdt Strik-In (eftermiddags kaffe/the med strik...) - i min internetstrikkegruppe. Og det er jo dejlig anledning til at tage strikkepindene i hånden, og i hyggelig selvskab få strikket, snakket, kigget i strikkebøger, mærket på garn og grinet... Vi var rigtigt mange hos Lise i går, så der er langt fra billeder af alle - men for en gang skyld havde jeg da husket at få kamera med ;-)

Birte B strikker og lytter.
Connie strikker...
Susan og Bente T skraldgriner :-D
Og værtinde Lise i køkkenet med Sanne B og Lene Z i forgrunden.

Skriv en lille kommentar


2. April - Miss Charlotte d. II er kommet af pindene...

Så er Charlotte d. II strikket færdig, og jeg er gået i gang med at hækle kanten rundt. Det ender jo med, at der bliver et projekt mindre til at fylde i strikkekurven ;-). Og det på trods af, at jeg faktisk ikke får strikket sønderligt meget i øjeblikket.

Charlottes websjal gør sig ikke helt, når det ikke er blokket endnu. Jeg glæder mig lidt til det - for det ændrer jo sjalet en hel del. - Se evt. i bloggen den 18. september (rul lidt ned).

Har I forresten lagt mærke til hvor mange danske - for slet ikke at tale om nordiske strikkeblogge - der efterhånden er kommet? De er da lidt imponerende. Minder mig om at du meget gerne må maile til mig, hvis jeg ikke har din blog med på listen...

Skriv en lille kommentar

<- Marts 2005 | Maj 2005 ->


Søg på 123strik.dk

Om...
Mor til to skønne drenge fra 2006 og 2009. I fritiden slapper jeg af med husmoderlige sysler som strik, syning, madlavning og bagning mm. Når jeg arbejder, sælger jeg garn. I 2009 overtog jeg Filcolana, der sælger garn engros.

Følg mine WIP på Ravelry